DEL

Går i med en ide om at anskaffe jer høns, så bør i udskifte denne glimrende ide med og rent faktisk føre det ud i livet, der er nemlig rigtig mange gode grund til at få sig nogle små fjerklædte venner til at have gående rundt i haven og hygge.

Hvad kræver det?

Nogen vælger at have høns gående frit i haven, men langt de fleste vælger at have dem gående i en indhegning, hvor de har et hønsehus. Både for at sikre at de ikke smutter, men også for at beskytte dem mod hunde, ræv og lignende.

Det kræver altså en indhegning og et hønsehus. Er du lidt handy og ferm med hænderne, kan du lave det selv. Du kan også vælge at gå en tur i et større byggemarked, hvor du typisk også kan få det mere eller mindre samlet. Du kan også vælge at gå til en lokal tømrer eller anlægsgartner eller lignende og få dem til at give et bud på det. Du kan finde lokale håndværkere her.

Alt i alt er det ikke noget der behøver kræve alverden af dig, hverken i tid eller investering. Her er nogle af grundene til, at det kan være en rigtig god ide.

Aldrig mere køkkenaffald

En høne er en lille omvandrende skraldespand, når det kommer til køkkenaffald, hvor der stort set ikke findes det de ikke kan skille dig af med. Alt fra brød til kartoffelskræller og æbleskrog bliver fortæret og sørger for at skraldespanden ikke bliver fyldt så hurtigt.

Hvis du har dem gående frit i haven, eller steder i haven i hvert fald, kan de desuden hurtigt rydde det stykke de går på for ukrudt og brændenælder.

Friske æg

Der er meget snak om buræg, og hvordan flere og flere supermarkeder fjerner dem fra hylderne til fordel for økologiske fra fritgående høns. Det betyder også at æg er blevet dyrere, men hvis du anskaffer dig en håndfuld høns kan du slippe for nogensinde at skulle spekulere på priserne på æg igen, og samtidig kan du være sikker på, at du ved lige hvor de kommer fra.

God læring for børn

At have høns er let, men det kræver alligevel ansvar, for de skal have mad, de skal have vand og man skal holde øje med dem. Har i børn, er det derfor en rigtig god læring for dem, at de lærer lidt om ansvar, udover at i har nogle kæledyr, der ikke kræver så voldsomt meget arbejde.

 

EFTERLAD ET SVAR