SHARE

For mange nyudklækkede børnefamilier er rod og uorden en del af hverdagen. Får I ryddet op, giver det en stor mental frihed. En frihed, der kan være tiltrængt i det stressende liv som forældre.

Det er dog ikke altid muligt at holde orden, tænker du sikkert. Men det kræver faktisk blot lidt omstrukturering af de nuværende tilstande i huset. Der skal være bedre organisering, så roder bliver let at rydde op.

Hvorfor roder vi?

Der er mange årsager til, at vi roder. Først og fremmest er det fordi, det føles som besværligt og irriterende, når der skal ryddes op. Det skyldes som regel, at vi glemmer, hvor stort et udbytte det egenlig giver, når vi rydder op ofte.

Der opstår en følelse af frihed ledsaget af en følelse af, at der er styr på det tingene. Og det er der om noget brug for, når der er børn i huset.

Hver gang du ser noget, der ikke burde ligge der, ved du det godt i din underbevidsthed. Og det skaber en indre to do-liste, der skal til bunds, inden du får en frihedsfølelse. Af samme grund er det altså vigtigt, at der bliver gjort noget ved rodet i opløbet, så der ikke ligger baby legetøj og andet rod og flyder rundt omkring i boligen.

Vi knytter os til vores ting

Helt grundlæggende er der to ting, der gør, at vi roder. For det første har vi det med at overvurdere tings værdi — og derfor tænker vi ofte, at vi får brug for den nyeste udgave af eksempelvis blenderen. Det er der ingen grund til, for det medfører bare, at vi anskaffer os en masse ting, vi egentlig ikke har brug for.

Derudover har vi svært ved at skille os af med ting. Det skyldes, at vi har for vane at tillægge ting en for stor værdi rent sentimentalt, og på den måde knytter vi os til dem.

Med nogle ting er dette selvfølgelig helt på sin plads, mens det med andre ting ikke giver mening, idet de blot hober sig op. Derfor skal vi være bedre til at skille os af med ting, når de har udtjent deres formål.

LEAVE A REPLY